II BTN/JDR - Piranha

Den nye Piranha 5 er også kørende hos Jydske Dragonregiment. Foto: KOMSEK / JDR / Forsvaret

Jydske Dragonregiment er Hærens panserregiment.

 

Vores soldater og enheder hører til blandt verdens bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold. Vi uddanner værnepligtige, kampvognsbesætninger samt mekaniseret og pansret infanteri.

 

Med rødder i rytteriet dyrker vi ved regimentet en kækhed og en tro på, at ”det går tit godt”.

 

Når dragonerne i tidligere tider først blev indsat i et slag, var det kun, når det virkelig brændte på. Og når hestene så først var sat i galop mod fjenden, var det alt på et bræt. Det mod, den vilje og de evner, det fordrer, er hvad vi kalder ryttersjælen. Dragonånden.

 

Regimentets motto: Fortes Fortuna Juvat (lykken står den kække bi) beskriver netop dette.

Sidst opdateret 8. juli, 2024 - Kl. 11.48