Hærens logistiskregiment

Trænregimentets primære opgave er at sikre, at Forsvaret råder over relevante logistik- og militærpolitienheder, der kan indsættes overalt i verden.

Fakta

Trænregimentet er organiseret med følgende enheder:
- 1. Logistikbataljon
- 2. Logistikbataljon
- 4. Nationale Støttebataljon
- Militærpolitiet
- Stab


Samt følgende elementer:
- Tjenestegrensinspektørelementet
- Forsvarets Færdselscenter

Chefen for Trænregimentet er som Tjenestegrensinspektør overordnet ansvarlig for koordination af logistik i Hæren og militærpoliti i Forsvaret, herunder fastsættelse af krav og standarder samt kontrol af samme, hvilket tilsikrer indsatsklare logistik- og militærpolitikapaciteter, herunder beredskabsenheder, til løsning af forsvarets nationale og/eller internationale opgaver.

 

Chefen for Trænregimentet er endvidere:
- Garnisonskommandant i Aalborg,
- Militær koordinator for Forsvarets Interforce-aktiviteter i Nordjylland samt
- Formand for Forsvarets Færdselssikkerhedskommission.
- Asistant Chief of Staff/Support/HQ/Land Component Command.

1. Logistikbataljon indgår i 1. Brigade og leverer taktisk logistik på kamppladsen til brigadens enheder.

 

Bataljonen er dog en trænenhed, hvilket betyder, at Chefen for Trænregimentet har ansvaret for krav og standarder, bemanding (rekruttering, hvervning og fastholdelse), administration samt bataljonens korpsånd, kultur og historie.

 

Chefen for 1. Logistikbataljon er en del af Trænregimentets chefgruppe.

 

Læs mere her: LINK

2. Logistikbataljon gennemfører Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse i Aalborg.

 

Bataljonen gennemfører derudover en del kursusvirksomhed.

 

Bataljonen skal kunne opstille logistiske kapaciteter til støtte for let infanteri, specialstyrker, divisions- og korpstropper samt øvrige enheder som ikke indgår i 1. Brigade.

 

Bataljonen løser også opgaver vedrørende:
- Kursus for enkeltmandsudsendte
- Lærlingeproduktion
- Erhvervspraktikanter

 

Læs mere her: LINK

4. Nationale Støttebataljon opstiller og uddanner Nationale Støtteelementer, der leverer operativ logistik til Forsvarets internationale missioner.

 

Bataljonen gennemfører Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse i Vordingborg.

 

Læs mere her: LINK

Militærpolitiet er værnsfælles og støtter således både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i dere opgaveløsning.

 

Militærpolitiets hjemmeside: LINK


ledes af stabschefen, som også er regimentets næstkommanderende.

Ledelseselement:
Ledelsesstøtte, presse- og kommunikation, kontaktofficer, velfærd,  arbejdsmiljørådgiver.

S1:
Administration og personel.


S2:
Militær sikkerhed, efterretningstjeneste og vagttjeneste på Aalborg Kaserne.


S3/5:
Planlægning og koordination af styrkeproduktion, styrkegenerering og  styrkeindsættelse.


S4:
Intern logistik, sikkerhedsrådgiver, UMAK, etablissement og markskader.

Forsvarets Færdselscenter forestår:
- Færdselssikkerhed,
- Færdselssagsbehandlingen,
- Bilsynsvirksomheden og
- Køreruddannelsen i Forsvaret samt
- Produktionen af kørekort til Forsvarets personel.

 

Forsvaret Færdselscenter består af tre sektioner:
- Færdselssektionen,
- Forsvarets Bilsyn og 
- Forsvarets Køreskole

 

Læs mere om deres opgaver her: LINK

Tjenestegrensinspektørelementet (TIE) udarbejder krav og standarder til henholdsvis den logistiske og militærpolitifaglige opgaveløsning ved alle Hærens logistiske led/enheder og Militærpolitiet.

 

TIE gennemfører kontrol af enhedernes færdighedsniveau på deres uddannelser, øvelser og andre aktiviteter.