Internationale Operationer

I internationale operationer kan eskadren gøre brug af fem fregatter (IVER HUITFELDT- og ABSALON-klassen.)
 
Eksempler på internationale opgaver: Operation Ocean Shield, Operation RECSYR/RECLIB, Operation Inherent Resolve, Standing NATO Maritime Group med flere.

Skibenes besætninger kan suppleres med militærpoliti, specialoperationsstyrker, sundhedsfagligt personel med flere alt efter opgaven.

Desuden leverer Flyvevåbnet normalt en helikopter med besætning, ligesom specialister fra Hæren eller civile myndigheder og styrelser kan indgå i skibets besætning.

Skibenes og deres besætninger skal kunne indsættes i operationer i hele konfliktskalaen – fra de mindre skarpe, som for eksempel bekæmpelse af pirateri – til de skarpeste, hvor eksempelvis støtteskibene kan indsættes i antiubådsopgaver, og fregatterne kan indsættes som luftforsvar.

Skibene sendes normalt ud som en del af en international flådestyrke og kan indimellem fungere som flagskib. At være flagskib vil sige, at skibet har kommandostaben ombord. Kommandostaben er den samling af personer, som leder en international flådestyrke.

Skibets besætninger gennemgår en krævende og intensiv træning for at kunne deltage i operationer i hele opgavespektret samt for at kunne indgå i NATO Response Force og Very High Readiness Joint Task Force.

Som et led i træningen skal besætningerne på skift gennemføre Danish Safety and ready check, der blandt andet indeholder gennemgang af den tyske flådes havarikursus i Neustadt og den engelske flådes Flag Officer Sea Training i Plymouth.

Søværnets minerydningsenhed

Søværnets minerydningsenhed kaldet Mine Countermeasures Danmark (MCM Danmark) er også en del af 2. Eskadre. MCM Danmarks opgave er blandt andet at lokalisere miner og evt. at uskadeliggøre dem, det vil sige at sprænge dem bort under sikre forhold.

MCM Danmark udsendes ofte i internationale operationer, for eksempel deltager MCM Danmark ofte i NATO’s stående minerydningsstyrke nummer 1 med forkortelsen SNMCMG1.

MCM Danmark er en af få enheder i NATO, der har et kommandomodul, som kan flyttes. Kommandomodulet består af specielt indrettede 20 fods containere, der kan placeres enten på land eller på et militært eller civilt skib. Fra kommandomodulet kan man fjernstyre dronefartøjer. Det er ubemandede, fjernstyrede skibe i fuld størrelse, som kan sejle tæt på miner. Fordi de er ubemandede undgår besætningen risikoen for at blive sprængt.

Minerne lokaliseres med en sonar, som et af dronefartøjerne trækker under havoverfladen. Sonarbillederne bliver automatisk sendt til kommandomodulet. Her gennemgår specialuddannede medarbejdere dem for at lokalisere minerne.

Hvis de ser en mine eller et andet interessant objekt, fjernstyres et andet dronefartøj hen i nærheden af objektet. Dette dronefartøj har en undervandsrobot med kamera. Hvis der er en mine, bliver den sprængt bort med en ladning sprængstof fra undervandsrobotten.