Transport fartøjet SLEIPNER deltager i mange af Forsvarets øvelser.

Transportfartøjet Sleipner er en vigtig del af Søværnets materiel.

3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.

 

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

 

3. Eskadre er en eskadre i Søværnet og omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

 

Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

 

Udover skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør samt Søværnets Overvågningsenhed med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

 

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Sidst opdateret 25. marts, 2025 - Kl. 13.34