Om Vessel Traffic Service

VTS står for Vessel Traffic Service. VTS systemer er etableret for at forbedre sikkerheden til søs, forhindre kollisioner og tab af menneskeliv til søs og hjælpe med at beskytte havmiljøet. Der findes VTS systemer over hele verden.

 

I Danmark har VTS Storebælt også til opgave at alarmere vej- og togtrafikken, hvis et skib er ved at kollidere med en af broerne.

 

Søværnskommandoen under Forsvarskommandoen er udpeget som dansk Vessel Traffic Service-myndighed, og driver i medfør heraf VTS-systemerne i Storebælt, Øresund og Femern Bælt. VTS'erne er strukturelt underlagt Søværnets Overvågningsenhed, der tilser den daglige drift.

 

Opgaven løses fra VTS-centre i henholdsvis Korsør, Malmø og Travemünde. Ved Øresund løses opgaven i samarbejde med svenske myndigheder. Ved Femern Bælt løses opgaven i samarbejde med tyske myndigheder.

 

VTS Femern Bælt er det nyeste VTS center i dansk område. Det åbnede 1. juli 2021. Centeret er placeret i Travemünde i Tyskland. VTS Femern Bælt skal hjælpe skibstrafikken sikkert igennem Femern Bælt, mens der graves ud til tunellen og mens tunnelelementerne sejles ud og lægges på plads på havbunden. Arbejdet med at sejle tunnelelementer ud forventes at begynde i forsommeren 2024.

På grund af arbejdet er der mange arbejdsfartøjer i området. Nogle steder er helt afspærret af bøjer og udlagt som forbudsområder, hvor det ikke er tilladt at sejle ind, for andre end arbejdsfartøjerne. 

 

VTS Systemer - Meldepligt og arbejdskanaler

Hvert VTS Center har deres egne regler for hvilke skibe, der er omfattet af meldepligt og hvilke oplysninger skibene skal melde ind med. Arbejdssproget i et VTS område er engelsk. Skibene i VTS området har pligt til at lytte på arbejdskanalen og VHF CH 16 mens de sejler igennem. I nogle VTS områder er der mere end en sektor. Ved flere sektorer har skibene selv pligt til, at skifte til den arbejdskanal, som er relevant for den sektor de sejler i. 

 

Skibene skal kalde VTS når de passerer meldelinjerne for området og i tilfælde af, de afgår fra en havn der ligger indenfor området. Hvis et skib ligger til ankers indenfor VTS området, skal det ligeledes melde når de ankrer og når de hiver ankeret hjem igen. 

 

Ved almindelig kommunikation benytter VTS Centrene følgende message markers (IMO Standard Marine Communication Phrases (SMCP)): ADVICE, WARNING, INFORMATION, QUESTION, ANSWER, REQUEST og INTENTION.

 

VTS Femern Bælt

I VTS Femern Bælts ansvarsområde er det frivilligt for skibene at deltage. Det betyder, at der ikke meldepligt for skibe. Alligevel anbefales skibe, der er over 50 meter i længde eller 300GT eller mere, at rapportere til VTS. 

VTS Femern Bælt kalder ud med trafikinformationer og andre relevante informationer for skibstrafikken i området hver time minuttal 15. Udkaldet foregår på arbejdskanalen.

 

Arbejdskanal: VHF CH 68.

 

I VTS Femern Bælt ansvarsområde er etableret et antal arbejdsområder. Det er forbudt for skibe at færdes der, med mindre, der er tale om arbejdsfartøjer tilknyttet arbejdet med tunellen. Derfor er der også 4 Guard Vessels som på skift opholder sig tæt ved arbejdsområderne for at assistere skibstrafikken og eventuelt guide skibene udenom arbejdsområder. 

De 4 skibe hedder: ADVANCER, ARRIVER, BOOSTER og BUILDER. 

 

Lystsejlere skal være opmærksomme på følgende når de sejler i Femern Bælt;

 - Det er forbudt at sejle ind i arbejdsområderne, inkl. forbudsområdet ved den nye Tunnelhavn. Arbejdsområderne er markeret med store gule bøjer og flyttes jævnligt.

 - Der findes en guide til at passere området. Den findes på femern.dk og kommer frem hvis der skrivet "lystsejler" i søgefeltet. 

 - Lystsejlere skal ikke melde til VTS Femern Bælt. Er lystsejlerne i tvivl om passage forbi et arbejdsområde, kan VTS kontaktes. 

 

VTS Storebælt

Alle skibe med en bruttotonnage på 50 tons og derover og alle skibe med en højde over vandoverfladen (air draught) på 15 meter og derover er omfattet af den obligatoriske meldepligt ved BELTREP.

En melding til VTS Storebælt kan også sendes pr. mail minimum en time før ankomst til VTS-området. Skibene skal stadig kalde BELTREP på VHF når skibet ankommer til en meldelinje.

 

BELTREP er delt i to sektorer. En nordlig, der hedder sektor 1, som strækker sig fra Sjællands Odde til omkring Romsø. Her anvendes VHF CH 74 som arbejdskanal.  En sydlig sektor, der hedder sektor 2, som strækker sig fra omkring Romsø til Nordspidsen af Langeland i Storebælt og ned til Thurø Rev på den anden side af Langelang. Her anvendes VHF CH 11 som arbejdskanal.

 

Kanal 10 er reservekanal for begge områder. 

 

Et skib med 11 meters dybgang eller derover anbefales af den Internationale Maritime Organisation (IMO) at benytte lods gennem Storebælt.
Skibe der passerer under Østbroen bør have en fart under 20 knob.

 

Storebælt VTS er certificeret til at yde navigationsassistance som er en individuel sejladsvejledning. Den gives enten hvis VTS vurderer det er nødvendigt eller hvis skibet på eget initiativ beder om navigatorisk hjælp.

 

Lystsejlere skal være opmærksomme på følgende når de sejler i Storebælt;

 - Lystfartøjer, med en længde mindre end 15 meter eller en tonnage mindre end 50 bruttotons, er fritaget for at melde til VTS Storebælt. 

 - Skibe med en største længde på ikke over 20 meter samt sejlskibe skal så vidt muligt undgå sejlads i trafiksepareringens trafikruter gennem Østbroens to brotårne og skal i stedet benytte broens øvrige gennemsejlingsfag.

 - Hvis man sejler langs med Vestbroen, så skal der holdes mindst 500meter til broen ved de to gennemsejlingsfag. 

 - Det er ikke tilladt, at sejle ind i skillezonen ved Hatter Rev med mindre der er tale om nødstilfælde for at undgå overhængende fare. 

 

VTS Øresund 

Alle skibe med en bruttotonnage på 300tons og derover er omfattet af den obligatoriske meldepligt ved SOUNDREP. En melding til VTS Øresund kan også sendes pr. mail minimum en time før ankomst til VTS-området. Skibet skal stadig kalde SOUNDREP på VHF når skibet ankommer til en meldelinje.

 

SOUNDREP er delt i to sektorer:

En nordlig sektor, der hedder sektor 1, som strækker sig fra linjen mellem Kullen og Gilleleje og ned til syd for Ven. Her anvendes VHF CH 73. 

En sydlig sektor, der hedder sektor 2, som strækker sig fra syd for Ven til syd og øst for Trafikseparationen ved Falsterbo Fyrtårn. Her anvendes VHF CH 71 som arbejdskanal. 

 

SOUNDREP har to reservekanaler VHF CH 79 & 68. Det vil blive annonceret på arbejdskanalerne hvis der kommer trafik på reservekanalerne.  

 

Lystsejlere skal være opmærksomme på følgende når de sejler i Øresund;

 - De generelle regler fra Søvejsreglernes Regel 10, om særlig opmærksomhed ved sejlads omkring Trafikseparationer, herunder holde godt klar hvis man ikke anvender systemet og navigere med særlig opmærksomhed nær enderne af systemet. 

- Forbudsområdet ved Helsigør Havn, som er markeret i søkort. Her er sejlads med fritidsfartøjer samt dykning forbudt.

 

Meldingens indhold - hvad skal VTS vide om skibet? 

Det er forskelligt hvilke informationer de forskellige VTS systemer ønsker af informationer fra skibene. Det fremgår nærmere af de IMO resolutioner der er beskrevet for VTS systemerne og på hjemmesiderne BELTREP & SOUNDREP. Link findes i fakta boksen her på siden med VTS Kontaktinformation.

 

På VTS Femern Bælt skal skibene oplyse; navn, kaldesignal, dybgang, hvor de skal hen og hvilken rute der anvendes samt andre oplysninger som skibet synes er vigtige. 

 

Dykning ved Storebæltsbroen

Dykning omkring Storebæltsbroen skal altid anmeldes mindst tre dage før ved at ringe til Storebæltsforbindelsens Vagtcentral på 58 30 30 51 med oplysning om navn, adresse og CPR-nummer på alle deltagere, ligesom der ved dykningens start og slut skal ringes til samme telefonnummer. Ankring og dykning i de afmærkede sejlløb ved Øst- og Vestbroen er forbudt, ligesom fortøjning til bropiller er forbudt. I øvrigt henvises til Sølovens bestemmelser vedrørende dykning.

 

Ankerpladser og øvrig service

Alle tre VTS Centre yder tjenester til skibsfarten såsom henvisning af ankerpladser til skibe i tilfælde af havari, vejrforhold, dårlig sigt eller lignende. Der udsendes også informationer af både generel og specifik interesse for skibsfarten i området, såsom trafiksituationen, afmærkning, fyr, vind- og strømforhold, vandstand, is forekomster eller andre sejladsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold.

 

Øvrig god viden

Alle VTS Centre er bemandede hele tiden, alle ugen dage, alle døgnets timer. De er bemandet med en række VTS operatører. For at blive VTS operatør har alle en baggrund som skibsfører (Master Mariner) eller Dual Skibsofficer. Efter uddannelsen til skibsfører har operatørerne sejlet en årrække, inden de søger som VTS operatør. Efter ansættelse skal operatørerne tage forskellige kurser for, at blive uddannet til VTS operatør og senere for at holde deres kompetencer opdaterede. Basiskursus er ens for alle, men derefter følger en "on the job training" på det VTS Center hvor operatøren er ansat. Områderne er forskellige, både hvad angår geografi og meldinger, og det er vigtigt, at operatøren kender til de specielle forhold der gælder for det VTS område som monitoreres. 

 

For at kunne monitorere området og tale med skibene, har VTS operatøren et antal skærme til rådighed, hvorfra skibstrafikken følges. På skærme kan VTS operatøren se radarbillede, elektronisk søkort, radiopejlere og AIS informationer Der er et antal VHF radioer, som bruges til at tale med skibene. Der ud over er der også adgang til en række meteorologiske informationer, så VTS operatøren kan formidle informationer om vind og vejr til skibene. Endelig har VTS operatøren også adgang til forskellige skibsdatabaser, så de har opdaterede informationer om de skibe som de kommunikerer med.  

 

På VTS Storebælt er der endvidere adgang til et antal kamera, så VTS operatøren kan se skibene.