Flådestation Frederikshavn

Flådestation Frederikshavn kan være godt fyldt op i dagene op til en stor flådeøvelse med både danske og udenlandske fartøjer. Foto: Forsvaret.

Flådestation Frederikshavn er hjemsted for en række af Søværnets skibe og stabe som for eksempel 1. Eskadre, 3. Eskadre, Søværnets Center for Taktik og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste samt andre af Forsvarets myndigheder og styrelser.

 

I oktober 1962 flyttede Søværnet en del af sine skibe fra Holmen i København til den nybyggede Flådestation Frederikshavn. Herfra kunne flådens skibe indsættes sammen med de øvrige NATO-landes flåder i blandt andet Kattegat og Skagerrak.

 

Med cirka 1300 ansatte er Flådestation Frederikshavn en af Frederikshavns største arbejdspladser. Flådestationen har et tæt samarbejde med Frederikshavns Kommune og kommunens maritime virksomheder, der leverer ydelser til flåden. Flådestationen fungerer som en sikker logistisk havn, som har til opgave at servicerer Søværnets og allieredes skibe i Danmark samt støtte Søværnets skibe i hele verden.

 

Flådestation Frederikshavn er basehavn for mange af Søværnets skibe:

 

  • Fregatter af Absalon-klassen,
  • inspektionsskibe af Thetis- og Knud Rasmussen-klassen,
  • minerydningsfartøjer og droner til fjernelse af miner,
  • transportfartøjet Sleipner,
  • slæbebåden Arvak,
  • miljøskibe af Gunnar Thorson- og Mette Miljø-klassen,
  • Hjemmeværnsfartøjet Apollo,
  • Skoleskibet Danmark og
  • Kongeskibet Dannebrog.

 

I det daglige er der andre, mindre fartøjer i området omkring flådestationen, de bruges til uddannelse af personel.

 

Adresse og kontaktinformation

 

Flådestation Frederikshavn
Flådestationen 1
9900 Frederikshavn
Omstilling tlf.: 72 85 60 00
Mail: 3E-KTP-MYN-FRH@MIL.DK

 

Myndigheder på flådestationen og område
Sidst opdateret 28. august, 2020 - Kl. 12.42