Et styrket forsvar

Den 28 juni 2023 indgik regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige  forsvarsforliget "Vilje og evne til at tage ansvar - Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033".

Aftalen betyder, at der skal investeres cirka 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed hen over den tiårige periode. Den økonomiske ramme er siden da blevet opjusteret til omkring 200 mia. kr.

Forliget er indgået som et tiårigt rammeforlig. Det er en ny tilgang til forlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler.

Den første delaftale i forsvarsforliget blev annonceret d. 18. januar 2024.
 

Med delaftalen investeres ca. 9,7 mia. kr. i militære kapaciteter til hhv. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet i form af:

• Meget kortrækkende luftværn til Hærens brigade til bedre beskyttelse mod lufttrusler.
• Langtrækkende droner til overvågning og efterretningsindhentning i Arktis og Nordatlanten.
• Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe.
• Torpedoer til brug på Søværnets skibe og Flyvevåbnets Sea Hawk-helikoptere.
• Opbygning af logistisk kapacitet til at kunne understøtte indsættelser i og uden for nærområdet.

Med delaftalen styrkes også rekruttering, fastholdelse og uddannelse af medarbejdere for ca. 3,5 mia. kr. til en række konkrete initiativer:

• Uddannelse af ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.
• Et nyt bemandingssystem med mere målrettet styring af personelressourcer.
• Mobilitetsfremmende tiltag som fx kompensation for geografisk fleksibilitet hos medarbejdere.
• Nedbringelse af den anvendte tid på administration, transport mm. for Hjemmeværnets frivillige til fordel for løsning af operative opgaver.

Følgende forudsætningsskabende initiativer er med i delaftale 1:

• Nye forsvarsattaché- og forsvarsrådgiverstillinger.
• Afsat midler til kompetenceopbygning inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik

I delaftale 1 er der ydermere fokus på stabil udvikling af forsvarsområdet, hvor der bliver: 

• Videreført tilskud til bl.a. veteraninitiativer og forskning i sikkerhed og
  forsvar.
• Reserveret midler til den næste fase af et projekt om anskaffelse af nye
  patruljeskibe.
• Afsat midler til genetablering af Elling ammunitionsfabrik mhp. at styrke
  forsyningssikkerhed af ammunition.
   

Læs mere om forliget på forsvarsministeriets hjemmeside

Den anden delaftale i forsvarsforliget blev annonceret d. 30. april 2024.

Med forligets anden delaftale fremrykkes investeringerne i Forsvaret.  Partierne er blevet enige om en styrket værnepligt, og aftalen indeholder derudover tunge investeringer i både fastholdelse og materiel. 

Den nye værnepligt skal sammen med en række HR-tiltag være med til at gøre Forsvaret til en attraktiv arbejdsplads for flere:

• Med den politiske aftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. De værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret.
  
  
• Værnepligtsperioden i Forsvaret udvides til 11 måneder og der indføres fuld ligestilling mellem køn i værnepligten.
  
  
• Uddannelse af værnepligtige sergenter og løjtnanter genindføres, således at en andel af de værnepligtige vil gøre tjeneste som værnepligtig sergent eller løjtnant.
  
  
• Der indføres en ny ansættelsesform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.
  
  
• Der indføres en ny officersuddannelse som professionsbachelor, som kan påbegyndes direkte fra ungdomsuddannelserne eller fra en stilling i Forsvaret. Den eksisterende officersuddannelse bibeholdes.
  
  
• Konstabler i Hæren får mulighed for erhvervsrettet uddannelse, der fører til en karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.
  
  

Forsvaret skal tilføres militære kapaciteter på nye områder, ligesom nogle af de tidligere besluttede investeringer bliver fremrykket: 

• Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.
  
  
• Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.
  
  
• Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.
  
  
• Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.
  
  
• Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Læs mere om forliget på forsvarsministeriets hjemmeside