Et styrket forsvar

Den første delaftale i forsvarsforliget blev annonceret d. 18. januar 2024.
 

Med delaftalen investeres ca. 9,7 mia. kr. i militære kapaciteter til hhv. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet i form af:

• Meget kortrækkende luftværn til Hærens brigade til bedre beskyttelse mod lufttrusler.
• Langtrækkende droner til overvågning og efterretningsindhentning i Arktis og Nordatlanten.
• Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe.
• Torpedoer til brug på Søværnets skibe og Flyvevåbnets Sea Hawk-helikoptere.
• Opbygning af logistisk kapacitet til at kunne understøtte indsættelser i og uden for nærområdet.

Med delaftalen styrkes også rekruttering, fastholdelse og uddannelse af medarbejdere for ca. 3,5 mia. kr. til en række konkrete initiativer:

• Uddannelse af ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.
• Et nyt bemandingssystem med mere målrettet styring af personelressourcer.
• Mobilitetsfremmende tiltag som fx kompensation for geografisk fleksibilitet hos medarbejdere.
• Nedbringelse af den anvendte tid på administration, transport mm. for Hjemmeværnets frivillige til fordel for løsning af operative opgaver.

Følgende forudsætningsskabende initiativer er med i delaftale 1:

• Nye forsvarsattaché- og forsvarsrådgiverstillinger.
• Afsat midler til kompetenceopbygning inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik

I delaftale 1 er der ydermere fokus på stabil udvikling af forsvarsområdet, hvor der bliver: 

• Videreført tilskud til bl.a. veteraninitiativer og forskning i sikkerhed og
  forsvar.
• Reserveret midler til den næste fase af et projekt om anskaffelse af nye
  patruljeskibe.
• Afsat midler til genetablering af Elling ammunitionsfabrik mhp. at styrke
  forsyningssikkerhed af ammunition.
   

Læs mere om forliget på forsvarsministeriets hjemmeside

Den anden delaftale i forsvarsforliget blev annonceret d. 30. april 2024.

Med forligets anden delaftale fremrykkes investeringerne i Forsvaret.  Partierne er blevet enige om en styrket værnepligt, og aftalen indeholder derudover tunge investeringer i både fastholdelse og materiel. 

Den nye værnepligt skal sammen med en række HR-tiltag være med til at gøre Forsvaret til en attraktiv arbejdsplads for flere:

• Med den politiske aftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. De værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret.
  
  
• Værnepligtsperioden i Forsvaret udvides til 11 måneder og der indføres fuld ligestilling mellem køn i værnepligten.
  
  
• Uddannelse af værnepligtige sergenter og løjtnanter genindføres, således at en andel af de værnepligtige vil gøre tjeneste som værnepligtig sergent eller løjtnant.
  
  
• Der indføres en ny ansættelsesform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.
  
  
• Der indføres en ny officersuddannelse som professionsbachelor, som kan påbegyndes direkte fra ungdomsuddannelserne eller fra en stilling i Forsvaret. Den eksisterende officersuddannelse bibeholdes.
  
  
• Konstabler i Hæren får mulighed for erhvervsrettet uddannelse, der fører til en karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.
  
  

Forsvaret skal tilføres militære kapaciteter på nye områder, ligesom nogle af de tidligere besluttede investeringer bliver fremrykket: 

• Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.
  
  
• Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.
  
  
• Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.
  
  
• Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.
  
  
• Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Læs mere om forliget på forsvarsministeriets hjemmeside