Eftersøgning og redning

  • 12.55. En redningshelikopter, et fartøj fra Marinehjemmeværnet og beredskabet fra Svendborg blev indsat, da en person blev set i nød ud for Lundeborg. Personen blev reddet i land og behandlet i ambulance.
  • 20.15. Marinehjemmeværnsfartøjet Lyra og skibets gummibåd gennemsejlede området omkring Thurødæmningen, efter at der var observeret en mulig nødraket. Fartøjerne fandt ikke tegn på en søulykke. 



Andre maritime assistancer

  • 02.36. Østerby Redningsstation assisterede en trawler, der havde problemer med sit gear ud for Læsø. 
  • 16.10. Dansk Søredningsselskab Løgstør assisterede en sejlbåd, der var grundstødt vest for Aalborg. Sejlbåden blev trukket fri.
  • 16.28. Grenå Redningsstation assisterede en motorsejler med motorstop ud for Grenå industrihavn. 
  • 17.42. Hirtshals Redningsstation assisterede en jolle med skade på sit ror ud for Hirtshals. 



Olieobservationer

  • 08.38. Et satellitbillede viste en mulig olieobservation 105 sømil vest for Bøvlingbjerg. Et dansk havmiljøfly var senere på dagen over området uden at finde tegn på forurening. 


Ammunitionsrydning

  • Ammunitionsrydningstjenesten på Færøerne blev indsat efter fund af en røggranat til mortér på en fjeldside. Granaten blev destrueret på stedet.