Eftersøgning og redning

13. august

  • 07.18. En patient blev evakueret med helikopter fra et fartøj i Jammerbugten.
  • 08.30. Den svenske redningstjeneste evakuerede en dansk fisker i svensk farvand. 
  • 17.55. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en kajakroer var kæntret i Kalø Vig. Roeren blev bjærget af anmelderen og kom sikker i land, hvor vedkommende blev tilset af en læge. 

14. august

  • 09.01. Forsvarets Redningscenter modtog melding om kraftig røgudvikling ombord på motorfærgen Faaborg 3 ud for Fåborg. Færgen med 37 personer ombord sejlede selv i havn, hvor brandvæsnet stod klar.
  • 11.35. Rømø Redningsstation assisterede en motorsejler, der havde motorstop og fare for at drive ind i brændingen ved Rømø. 
  • 15.30. Hvide Sande Redningsstation sejlede til assistance for en tysk surfer med brækket mast ud for Hvide Sande. 
  • 18.36. Redningsfartøjet Poul Løwenørn af Klintholm Redningsstation assisterede en lille jolle med motorstop ud for Søhundehavn.
  • Fire personer i en båd ved Sisimiut slog alarm, da der opstod et hul i deres båd. En redningshelikopter blev alarmeret, men kom ikke i luften før havaristerne kom i land ved egen hjælp. 15. august udsendte de samme personer igen nødsignal fra deres position på land. En redningshelikopter hoistede de fire og fløj dem til Sisimiut.

15. august

  • 10.50. Forsvarets Redningscenter modtog melding om en savnet kajakroer ud for Rågeleje. Kontakten til den savnede blev reetableret, han var ok.
  • 14.52. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en polsk sejlbåd mellem Swinuejscie og Nexø ikke var ankommet som forventet. Både det polske redningscenter i Gdynia og det danske redningscenter arbejdede på sagen og indsatte enheder. Sejleren blev fundet i god behold ud for Swinuejscie.
  • 18.26. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en dansk sejlbåd mellem Lynetten og Stege ikke var kommet frem som aftalt. Sejleren blev fundet via positionsapp krydsende mod Stege.

 

Ambulanceflyvninger

  • 14.10. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet. 

 

 

Andre maritime assistancer

13. august

  • 16.05. Thyborøn Redningsstation assisterede en motorsejler, der var grundstødt ved Thyborøn.
  • 17.33. Sæby Redningsstation assisterede en motorsejler, der var grundstødt ved indsejlingen til Aasaa havn.
  • 21.31. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en sejlbåd var gået på grund ved Gedser. Gedser Redningsstation blev aktiveret, men grundstøderen var kommet fri ved egen kraft, da redningsbåden kom frem, og sejlede videre for egen kraft.

14. august

  • 12.01. Dansk Søredningsselskab Rudkøbing assisterede en havareret motorsejler i havn.
  • 15.39. Dansk Søredningsselskab Køge assisterede en motorsejler med motorstop ud for Rødvig. Havaristen blev slæbt i havn.
  • 16.54. Marinehjemmeværnsfartøjet Budstikken assisterede en motorsejler, der var grundstødt ved Alsundbroen ved Sønderborg.
  • 17.29. Dansk Søredningscenter Vordingborg trak en sejlbåd, der var gået på grund i Smålandsfarvandet, fri. Den kunne sejle videre for egen kraft. 
  • 17.44. Forsvarets Redningscenter modtog melding om, at en motorsejler var grundstødt ved nordsiden af Lindholmen. Den blev trukket fri af en af en anden sejlbåd.
  • 21.00. Tysk sejlbåd er sejlet på grund og har tabt skruen ud for Nakskov. Han sejlede videre for sejl, men ønskede hjælp til at komme i havn. Marinehjemmeværnsfartøjet Strynø sejlede til assistance og fik ham i havn i Spodsbjerg.

15. august

  • 08.30. En sejlbåd var grundstødt mellem Strynø og Ærø. Båden kom selv fri af grunden.
  • 12.48. Patruljefartøjet Freja bugserede en motorbåd med motorstop ud for Lyø i havn. 
  • 13.30. Dansk Søredningsselskab Lynæs assisterede en motorbåd med motorstop i havn i Jyllinge.
  • 20.30. Dansk Søredningsselskab Lynetten sejlede til assistance for en speedbåd med motorstop i Drogden Rende.
  • 19.03.Kongeskibet Dannebrog mødte en sejlbåd, hvor riggen var knækket. Dannebrog indsatte deres gummibåd, og personellet hjalp med at klippe riggen fri, hvorefter havaristen sejlede videre for påhængsmotor.

 

Støtte til civilsamfundet

13. august

  • En helikopter har deltaget i eftersøgningen af en savnet person ved Hampen. Den eftersøgte blev ikke fundet.