Eftersøgning og redning

  • 13.38. Et sejlskib ud for Bagenkop meldte om behov for hjælp, fordi en person ombord var kommet til skade. En lokal fisker hjalp sejlskibet i havn. 
  • 14.39. Beredskabet blev alarmeret efter melding om observation af en drivene jolle ud for Saksild strand. Det viste sig, at det var en løsrevet jolle. 
  • 16.10. Forsvaret modtog melding om, at en person på et standup paddle board ikke kunne komme ind på grund af fralandsvind. Da kystredningsstationen nåede frem, var sejleren dog kommet ind. 
  • 17.11. Klintholm Redningsstation sejlede til assistance for en motorbåd, der havde slået alarm på grund af styresvigt. 

 

Andre maritime assistancer

  • 21.09. Dansk Søredningsselskab Hornbæk bugserede en sejlbåd med motorstop ind til Hornbæk. 
  • 23.01. Thyborøn Kystredningsstation bugserede en sejlbåd med motorstop ind til Thyborøn. 

 

Olieobservationer/indsættelser af miljøberedskabet

  • 06.50. Miljøfartøjet Mette Miljø blev indsat for at besigtige et område ved Frederikshavn, hvor en fiskekutter var sejlet ind i et opankret skib. Der var ikke tegn på forurening. Søfartsstyrelsen blev orienteret om hændelsen, 
  • 08.22. Et satellitbillede viste en mulig olieforurening fire sømil nordøst for Hanstholm. Det blev på grund af fiskeaktivitet i området vurderet, at der var tale om fiskeolie. 
  • 08.34. Et satellitbillede viste en mulig olieforurening 21 sømil vest for Lønstrup. Et civilt skib i området blev kaldt op. Det observerede ikke tegn på forurening. 
  • 08.36. Et satellitbillede viste en mulig forurening 11 sømil vest for Hirtshals. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder.