Eftersøgning og redning

  • 11.21. Redningshelikopteren fra Roskilde og minerydningsdronen Saltholm blev sendt til undsætning for to personer, hvis båd var brudt i brand nord for Samsø. Også en civil båd assisterede ved redningen. De to ombord blev hentet af redningshelikopteren og fløjet til Skejby. Båden udbrændte og sank.
  • 12.36. Enheder fra beredskabet blev indsat, da en lille jolle med to personer sad fast under Frederikssundsbroen. Der blev vurderet, at der var stor fare for, at de endte i vandet. De to kom dog fri med hjælp fra andre civile, inden redningsenhederne nåede frem.
  • 18.31. Forsvaret iværksatte en redningsaktion, efter at en person havde set et badedyr med personer omkring i vandet. Ud fra beskrivelsen af badedyret, var det dog Forsvarets vurdering, at der var tale om et løsgående badedyr, som tidligere var observeret drivende. En civil båd bjærgede badedyret inden ankomst af enheder. Det viste sig, at der var tale om det drivende badedyr. Redningen blev derfor afblæst.
  • 20..57. Forsvaret iværksatte en eftersøgning ved Orø, da en person blev meldt udeblevet. Den savnede blev efter ca. 30 min fundet i god behold.

 

Ambulanceflyvninger

  • 19.21. En patient blev overført med helikopter fra Rønne til Rigshospitalet.

 

Andre maritime assistancer

  • 11.10. En erhvervsfisketrawler meldte om motorstop i svensk farvand. Det svenske redningscenter gav tilladelse til, at redningsfartøjet Morten Stage fra Østerby Redningsstation kunne sejle ind i svensk farvand og hjælpe båden tilbage til Østerby.
  • 15.03. En motorbåd meldte om motorstop ved Storstrømsbroen. Patruljefartøjet Diana var i nærheden og sendte sin gummibåd til assistance.
  • 16.03. Dansk Søredningsselskab Helsingør sejlede til assistance for en sejlbåd med sejl i vandet ved Humlebæk.
  • 19.19. Dansk Søredningsselskab Lynæs blev sendt til undsætning for en sejlbåd, der var sejlet på grund i Isefjord.
  • 21.12. Marinehjemmeværnsfartøjet Hvidsten sejlede til assistance for en motorbåd med motorstop nord af Saltholm i Øresund. Hvidsten bugserede motorbåden til Lynetten havn.
  • 21.33. En hollandsk motorbåd meldte til Forsvaret, at den var grundstødt ved Kirckebäcken ved Ven. Sagen blev overdraget til det svenske redningscenter.
  • 22.11. Dansk Søredningsselskab Lynæs sejlede til undsætning for en sejlbåd, der var grundstødt øst for Mannerup i Roskilde Fjord. Redningsbåden bragte besætning i land.
  • 23.00. Dansk Søredningsselskab Juelsminde sejlede til assistance for en motorbåd med vandindtrængen i Andkjær Vig i Vejle Fjord.

 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

  • 05.08. Forsvaret modtog melding om en mindre olieforurening ud for Søby. Senere kom der meldinger om, at olien nu var fordampet.
  • 11.19. Sagen om den brændende og senere sunkne motorbåd nord for Samsø er også noteret som en olieobservation.

 

Støtte til det civile samfund

  • 17.19. En helikopter har deltaget i eftersøgningen af en savnet person ved Hundested.