Eftersøgning og redning

5. august

  • 10.21. Et par badesandaler og et håndklæde efterladt på en badebro i Roskilde Fjord udløste en eftersøgning med beredskabet, Dansk Søredningsselskab Lynæs, redningshelikopteren fra Roskilde samt politiet. Efter en længere eftersøgning meldte vidner sig. De kunne fortælle, at badesandalerne også var på broen torsdag aften. Da der ikke var nogen savnet og i øvrigt ikke andre tegn på en søulykke, blev eftersøgningen indstillet.
  • 11.44. Et par cowboybukser, et par sko og nogle bilnøgler fundet på stranden ved Karrebæksminde udløste en eftersøgning med beredskabet, lokale skibe, Marinehjemmeværnsfartøjer fra Nyborg og Vordingborg, redningshelikopteren fra Roskilde samt politiet. Efter en kortere eftersøgning meldte vidner sig. De fortalte, at effekterne også var på stranden torsdag eftermiddag. Da der ikke var nogen savnet og i øvrigt ikke andre tegn på en søulykke, blev eftersøgningen indstillet.
  • 21.28. Forsvaret modtog melding om observation af en nødraket i Øresund. Det viste sig, at nødraketten var affyret af en sejler på en en båd med motorstop. Havaristen blev slæbt i havn af en anden båd.

6. august

  • 15.14. En svømmer blev meldt forsvundet i vandet på Henne strand. Den savnede blev efterfølgende fundet på stranden.
  • 16.03. En paddleboarder blev meldt udeblevet i Ersrum sø. Redningshelikopteren fra Roskilde, beredskabet og politiet blev sendt til området. Det lykkedes redningshelikopteren at lokalisere manden i god behold, hvorefter beredskabsbåden samlede personen op
  • 19.12. En surfer blev meldt i nød i Ringkøbing Fjord. Hvide Sande Redningsstation og beredskabet i Ringkøbing blev sendt til området. Surferen kom selv ind til land.
  • 21.11. Tre personer blev meldt strandet på en sandbanke ud for Sønderho. Sønderho Redningsstation blev sendt til assistance. Da redningsbåden nåede frem, var de tre strandede kravlet op i et par både og sejlet væk.

7. august

  • 22.07. En paddleboarder blev observeret i formodet nød fra land. En beredskabsbåd blev sendt til området for eftersøgning. Beredskabet sendte også droner i luften. Med dronerne fandt redningsmandskabet en stor gren i den retning, som anmelder havde set den formodede paddleboader i. Det er vurderingen, at grenen er blevet forvekslet med den formodet nødstedte.

 

Andre maritime assistancer

5. august

  • 08.22. Et fartøj meldte om grundstødning ud for Lyø. Fartøjet blev hjulpet fri af forbipasserende.
  • 11.57. En motorsejler meldte om motorstop nordøst for Skagen. Skagen Redningsstation hjalp båden ind til Skagen.
  • 15.32. En motorbåd meldte om motorstop øst for Struer. Motorbåden blev hjulpet ind af en civil båd.
  • 17.13. En motorbåd meldte om motorstop nord for Sønderborg. Motorbåden blev hjulpet ind af en civil båd.
  • 21.43. Dansk Søredningsselskab Køge blev sendt til assistance for en sejlbåd med motorstop i Køge Bugt.

7. august

  • 12.13. Redningsfartøjet Nordfalcken hjalp en motorbåd, der var gået på grund ud for Ebeltoft.
  • 13.25. Dansk Søredningsselskab Lynæs assisterede en motorbåd med motorstop ud for Gilleleje. Båden blev hjulpet i havn.

 

Ambulanceflyvninger

6. august

  • 07.39. En patient blev overført med helikopter fra Samsø til Skejby.

 

Olieobservationer

6. august

  • 17.44. Satellitbilleder viste formodet spild fra to installationer i Nordsøen. Informationen blev sendt videre til Miljøstyrelsen.

 

Støtte til det civile samfund

6. august

  • En helikopter blev alarmeret for deltagelse i eftersøgningen af en savnet person ved Øster Ulslev. Indsættelsen blev aflyst, inden helikopteren kom i luften, da den savnede var fundet i god behold.