Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
I perioden 2021-2026 anskaffer Danmark 27 nye F-35 kampfly med våben og udstyr.
Norsk F-35 i dansk luftrum. Foto: Forsvaret.
Anskaffelsen gennemføres i en såkaldt ”Government-to-Government”-proces. Det vil sige et køb og salg mellem to regeringer. Alternativet ville være et direkte køb ved kampflyproducenten (et såkaldt ”Direct Commercial Sale”).
Processen er valgt ud fra en antagelse om, at informationer fra en regering, der selv har anskaffet og anvender produktet, vil have den største grad af gyldighed.
Danmarks nye kampfly er udviklet og produceret i et internationalt partnerskab ledet af USA. Danmark har deltaget i Joint Strike Fighter-samarbejdet (JSF) siden 1997, og traf typevalget i 2016. JSF-programmet bestod inden Tyrkiets ekskludering af ni partnerlande:
Tyrkiets deltagelse i F-35 Programmet blev i juli 2019 suspenderet, og processen med formelt at fjerne tyrkerne fra programmet blev igangsat fra amerikansk side. Dette skete som reaktion på at Tyrkiet havde modtaget den første leverance af det russiske S-400 system, som er et moderne avanceret antiluftskyts missilsystem.
Forinden havde man fra amerikansk side varslet, at Tyrkiet ville blive suspenderet fra F-35 programmet såfremt landet fortsatte med anskaffelsen. USA havde tilbudt Tyrkiet at købe det amerikanske Patriot system, som man fra amerikansk og international side foretrak, da en kombination af et russisk våbensystem og F-35 kampfly ikke af sikkerhedsmæssige hensyn kunne accepteres fra amerikansk side.
Tyrkiet havde indgået kontrakt på 100 F-35A kampfly, og tyrkisk industri stod ligeledes for vedligeholdelse af en lang række komponenter, herunder eksempelvist komponenter til F-35 flyets motor. Der har siden suspenderingen været usikkerhed omkring hvad der skulle ske med de tyrkiske fly. Nu har man besluttet at de tyrkiske fly i kommende produktionspuljer skal overtages af det amerikanske luftvåben.
Til forskel fra Foreign Military Sales (FMS) kunder, har Danmark som partner i programmet medindflydelse på udviklingen af F-35 kampflyet.
FMS kunder køber F-35 direkte af den amerikanske regering, og har således ikke mulighed for at påvirke udviklingen af flyet. For nærværende har seks lande valgt at anskaffe F-35 kampfly som Foreign Military Sales. Disse er Israel, Japan, Korea, Belgien, Polen og Singapore.
F-35A Lightning II.
Danmark har i alt købt 27 stk. F-35A.
21 af dem vil operere fra Flyvestation Skrydstrup, mens seks af dem vil have permanet ophold i USA. Her vil de blive brugt til træning, omskoling og uddannelse af nye danske piloter.
Der findes tre forskellige typer af F-35. Der findes en A, B og C version. A-versionen er standardversionen, og det er den, som Danmark har købt.
De nye F-35 kampfly får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, hvor de skal flyve og operere fra.
Lockheed Martin.