[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Forsvarskommandoen betegner i en ny rapport om hærens digitale kampinformationssystem, DACCIS, udviklingstiden som uhensigtsmæssig lang. Kommandoen advarer også om, at der mangler en betydelig og ikke risikofri opgave med at rette fejl, inden systemet kan bruges i de internationale missioner.

Men Forsvarskommandoen forventer alligevel, at det nye system, som for alvor skal bringe hæren ind i den digitale tidsalder og gøre den klar til netværksbaserede operationer, kan være klar til operativ brug i løbet af 2008.

Læs mere om DACCIS på Materieltjenestens hjemmeside. Her er der også link til Forsvarskommandoens rapport om systemet.