[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Reserveofficerskongressen afholdes fra i dag, tirsdag, og frem til lørdag i Riga, Letland. Kongressens fokus er på "post-deployment care". Det er håndteringen af at få udsendte personel ordentligt hjem til en "normal" tilværelse. Det er et område med stor offentlig bevågenhed og der er mange erfaringer at høste fra de 32 øvrige CIOR-medlemslande.

Danmark bidrager også med erfaringer. Blandt andet holder chefen for Forsvarets Personeltjeneste, general Frandsen, et indlæg på et 2-dages symposium, der afholdes om temaet.

Danmark deltager også med tre militære hold i CIORs sportskonkurrence (militær 5-kamp).

En håndfuld unge danske reserveofficerer repræsenterer Danmark ved årets Young Reserve Officers Workshop. Officerer under 30 år fra CIOR-medlemslandende giver deres input til årets tema.

Sædvanligvis er det danske engagement i CIOR ganske stort.

Interallied Confederation of Reserve Officers