[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Generalmajor Kurt Mosgaard stopper som leder af FN-missionen MINURSO i Vestsahara,

- Jeg rejser fra Vestsahara til FNs hovedkvarter i New York den 27. august, hvor jeg opholder mig i 14 dage for at afrapportere og deltage i forskellige møder, udtaler Kurt Mosgaard ifølge Ritzau til Dagbladet Holstebro-Struer

Mange år i udlandet
Kurt Mosgaard tiltrådte stillingen som chef for MINURSO i 2005. En stilling han fik forlænget i 2006.

Som chef for MINURSO-missionen var det Mosgaards ansvar at lede de godt 200 mand der var ansat ved missionen i Vestsahara. Opgaven bestod i at overvåge freden mellem tropper fra Marokko og Vestsaharas befrielsesfront - POLISARIO.

Det er ikke første gang, at Mosgaard har arbejdet i udlandet. Udover at have fungeret som chef for missionen i Vestsahara, har Mosgaard fra 1997-2000 ledet et uddannelsesprogram for fredsbevarende operationer i Zimbabwe under Danida. Fra 2001-2003 var Mosgaard militærrådgiver ved den danske FN-mission i New York.

Herhjemme er han nok bedst kendt fra sit tidligere hverv som oberst hos Jydske Dragonregiment.