[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus, også kaldet SIKU, er netop gået i gang. Ideen bag kurset er at fortælle landets meningsdannere om forsvarets rolle i samfundet både nationalt og internationalt. Kurset afholdes en gang årligt og strækker sig over to uger. En i august og en i september. Deltagerne kommer fra politi, efterretningstjenester, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og presse. De vil i løbet af kurset høre nogle af de bedste danske og internationale foredragsholdere fortælle om forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik.

Se SIKU live
En del af SIKU er en opvisning, hvor Forsvaret demonstrerer samarbejdet inden for de forskellige værn. Det foregår torsdag den 23. august på Flyvestation Karup. Her vil enheder fra blandt andet flyvevåbnet og hæren demonstrere, hvordan de operere sammen ude i verden. Forsvarets Mediecenters kameraer vil følge opvisningen og sender det hele live på forsvarskanalen.dk. Under opvisningerne vil både kampvogne, artilleri, F-16 fly og helikoptere deltage. Efterfølgende vil hæren og flyvevåbenets materiel blive vist frem på en udstilling. Transmissionen starter torsdag klokken 13:55

Ud over opvisningen kommer kursusdeltagerne også på besøg hos søværnet og på kaserner rundt om i landet. Og i september tager de til Bruxelles for at besøge NATOs hovedkvarter.

Se udsendelsen live på forsvarskanalen torsdag den 23. august klokken 13:55.