[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Ulykken skete i forbindelse med skarpskydning under enhedens afsluttende uddannelse forud for udsendelse til Irak. De to soldater blev hurtigt bragt til behandling på Esbjerg Sygehus, men den ene soldats liv stod ulykkeligvis ikke til at redde. De nærmere omstændigheder omkring den tragiske ulykke kendes endnu ikke.

Fungerende forsvarschef viceadmiral Tim Sloth Jørgensen udtaler i anledning af ulykken:

"Det er med den dybeste bedrøvelse, at jeg har modtaget meddelelse om, at en soldat er død og en anden såret under øvelse i Oksbøl. Mine tanker går i denne tragiske situation først og fremmest til den sårede og til den afdøde soldats familie og kolleger. Vi vil nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Der må ikke herske tvivl om, at vi tillægger soldaternes sikkerhed den højeste prioritet."

De pårørende er underrettet.

Læs også pressemeddelelse fra Hærens Operative Kommando