[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

1300 soldater afslutter på søndag en uge lang øvelse i Jylland. Øvelsen er den sidste del af den nationale uddannelse for de danske soldater, der i den første halvdel af 2008 indgår i NATOs hurtige reaktionsstyrke, NRF. Den er i højt beredskab for at kunne være den først styrke NATO indsætter i et katastrofe- eller krigsområde. Efter den nationale uddannelse overgår de danske soldater i resten af 2007 til en international træningsperiode.
Den danske NRF styrke er sammensat af enheder fra Holstebro, Slagelse, Skive, Varde, Aalborg, Vordingborg og Haderslev.

Øvelsen foregår i øvelsesterrænerne i Oksbøl, Varde, Nymindegab, Karup og Finderup og der vil være en del militærtransport på de civile veje under øvelsen, og når soldaterne kører hjem.

Se et indslag fra øvelsen i forsvarskanalens udsendelse fra fredag eftermiddag.