[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

I Estland kæmper man stadig med efterdønningerne af Sovjets kolde greb om militæret. En lille gruppe danske soldater tog et smut over til Baltikum for at hjælpe med at modernisere det estiske forsvar. Det gøres blandt andet ved at få de hårdføre baltiske officerer til at tænke mere selvstændigt.

Du kan også tage et smut med på en anderledes uddannelse. En uddannelse hvor du SKAL slå og sparke dine kammerater, og hvor du nok ikke slipper for skader. Det handler om den nye nærkampsuddannelse. Se hvordan instruktørerne lærer gennem bl.a. slåskamp. Uddannelsen skal lægge sig tæt op ad de nye forhold, som soldaterne møder ude på mission. Det betyder for eksempel, at soldaterne skal kunne slås - mand mod mand - med fuld udrustning. Inspirationen og teknikkerne kommer fra den israelske hær.

Man hører oftest om bekymrede kvindelige pårørende, men det er langtfra kun mødre, der ikke bryder sig om at sende deres børn til Afghanistan. Stil ind på dk4 og se Briefing på fredag klokken 20.30 og hør bl.a. om en fars bekymringer ved at sende sin søn i krig.