[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Arne Bach Nielsen, presseofficer, Air Control Wing 

I Jakob Østergaards logbog står der 72,6 timer på F16. Og det inkluderer flere soloture i flyet, der kan flyve to gange lydens hastighed. Men under omskolingen faldt han fra i instrumentdelen.
- Vi havde lige fået et barn, var ved at sælge og købe hus, så vi boede tre steder. Samtidigt krævede omskolingen alt af mig. Jeg nærmede mig en depression, og jeg kunne se, det var bedst jeg stoppede, fortæller Jakob Østergaard.

Den 34-årige pilot – for det er han stadig, dog uden flyvestatus – arbejder i dag stadig med flyvning. Det sker fra operationsrummet i Control and Reporting Centre Karup. Her nyder hans kolleger godt af hans fortid i den grønne flyverdragt. Arbejder man foran en radardisplay indebærer det en kolossal viden om flyvning og flyvemønstre, og Fighter Controlleren og -Allocatoren har da også en solid uddannelse med sig.
- Selvfølgelig letter det mit arbejde, at jeg har fløjet jagerfly. Men så alligevel, det er samme viden, jeg skal bruge på to forskellige måder. Piloten tænker først og fremmest flyvning, mens jeg fra min position tænker både flyvning og overordnet luftoperationer, forklarer Jakob Østergaard.

Anden gang er lykkens gang
Vejen til det, han i dag betegner som et drømmejob, tog sin spæde begyndelse, da han var ti år, hvor han fik en helikoptertur i Grønland. Det blev startskuddet til, at han umiddelbart efter studenterhuens erhvervelse i 1994 søgte ind på pilotuddannelsen i Flyvevåbnet, hvor den ellers dyre uddannelse er gratis.
- Jeg bestod optagelsesprøverne, men psykologen erklærede mig umoden, fortæller Jakob Østergaard ærligt. Han aftjente herefter sin værnepligt og fortsatte i kontrol- og varslingssystemet som konstabel.

Fire år efter sin første optagelsesprøve som pilot, prøvede han igen lykken og bestod denne gang også den psykologiske test. Nu var vejen til sædet i et jagerfly banet, og i marts 2002 blev den eftertragtede vinge hægtet på en stolt Jakob Østergaards bryst på flyveskolen i USA.
- Humøret var selvsagt i bund, da jeg måtte sige farvel til F16-drømmen. Men efter nogle måneder var det først og fremmest en lettelse at slippe for det evige pres, som vejen mod en fuld operativ F16-pilot er, understreger han.

- Det er en utrolig fed fornemmelse at styre ’sin egen’ F16, men det er også benhårdt arbejde både mentalt og fysisk. Selv om jeg føler jeg gav alt hvad jeg kunne, var det ikke tilstrækkeligt til at bestå omskolingen. Så jeg ar helt indforstået med ikke at skulle udflyve min drengedrøm som F16-pilot, forklarer Jakob Østergaard.

På rette hylde
Jakob Østergaard havde lyst til at fortsætte i Flyvevåbnet, og han havde tidligere fået smag for jobbet i kontrol- og varslingssystemet i sin konstabelperiode. Nu hvor officersstriberne allerede var i hus, ville han gerne videre og kan nu kalde sig Fighter Controller og Fighter Allocator.

- Mine fantastiske oplevelser som pilot går heldigvis ikke i glemmebogen, når jeg sidder i bunkeren og yder støtte til træningsmissionerne. Jeg føler jeg har fundet den rette hylde for et stykke tid og nyder at samarbejde med dygtige medarbejdere i hele Flyvevåbnet.