[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Karen Dahlin

Er du godt tilfreds med den information, du fik, da din ægtefælle, kæreste eller barn blev sendt ud? Eller kunne den være bedre? Blandt andet det spørgsmål vil Forsvaret gerne høre din mening om. Som pårørende er det nu, du kan være med til at bestemme, hvordan Forsvaret fremover skal tale med dig og andre pårørende.
- Det er meningen, at undersøgelsen skal give svar på, hvordan Forsvaret bliver bedre til at imødekomme de pårørendes informationsbehov uanset om din kæreste, mand eller kone er udsendt til Afghanistan, Bruxelles eller sejler rundt i Nordatlanten, siger kommunikationskonsulent Helene Rasmussen fra Forsvarskommandoen.

Spørgeskema på nettet
Spørgeskemaet findes på internettet ,og det tager små ti minutter at udfylde. Undersøgelsen er anonym, og svarene bliver behandlet af et analyseinstitut, som der efter sender resultaterne til Forsvaret. Sidste chance for at udfylde skemaet er den 18. januar.

Her finder du spørgeskemaet