[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Jan Schelbech

Lysene fra instrumenterne lyser cockpittet lidt op. Hercules C130-J maskinen er på vej til Station Nord med friske forsyninger til de fem mand, der bor og arbejder på forsvarets nordligste militære installation.

Flyvningen er det tætteste besætningen kan komme på en rutineflyvning i arktiske områder, selvom indflyvning og landing på Station Nord aldrig bliver rutine. Men hvad der ligner endnu en dag på kontoret for den erfarne besætning, bliver hurtigt til et mareridt. 

De når ikke deres mål. Indenfor få minutter forandrer virkeligheden sig. Beskidt brændstof på flyet tvinger skipperen ombord til at sætte den solide transportmaskine ned på indlandsisen. Nu står besætningen på indlandsisen med deres overlevelsesudstyr i hånden og polarjakken trukket op om ørerne. 

Det nævnte eksempel er heldigvis ikke virkelighed, men risikoen for en lignende hændelse eksisterer. Derfor sender flyvevåbnet flybesætninger på øvelse i de benhårde arktiske egne. 

Øvelsen skal give dem de fornødne færdigheder til at overleve i de arktiske områder, hvor vinterklimaet får temperaturen i en dybfryser til at ligne en badeferie på Bahamas. I denne uge er 33 deltagere sat i stævne på indlandsisen en lille times kørsel fra Kangerlussuaq i Grønland.

Det handler om ren og skær overlevelse, indtil hjælpen kan komme frem. Og nogle af øvelsesdeltagerne står bedre rustet end andre. Det siger sig selv, at C130-J besætninger har mere grej og overlevelsesudstyr med i forhold til jagerpiloterne. Der er ikke meget plads til bagage i et F-16 kampfly. 

De to jagerpiloter med pilotnavnene SEP og KRE ankommer til øvelsesområdet iført vandtætte flyverdragter, et sparsomt overlevelseskit og deres selvoppustelige enmandsgummibåde. 

- Mine fingre er helt følelsesløse, hjælp mig lige med at samle snesaven, siger KRE til sin makker. 

Selv de mest simple ting bliver hurtig en stor udfordring, når temperaturen er minus 40 grader i vinden.

Heldigvis kommer der forholdsvis hurtigt hjælp fra "luften". Efter et par timer simulerer instruktørerne "Airdrop" i form af kasser med varmt tøj, en primus, et telt og pulversuppe og kakao. Det er ikke luksus, men det kan lade sig gøre at overleve på indlandsisen med udstyret. 

Det er, hvad det hele handler i de trygge rammer af en overvåget øvelse. Instruktørerne holder skarpt øje med deltagerne. Ikke mindst i forhold til deres væskeindtag. I den tørre arktiske kulde er væskemangel en af de store farer. Masser af væske og læ for vinden. Det står højest på deltagernes prioriteringsliste. Derfor bliver der lavet igloer i stor stil.

Den traditionelle snehytte isolerer mod kulden og skærmer for de arktiske vinde. Det fik øvelsesdeltagerne på Pitugfik 2008 brug for. Natten til lørdag droppede termometer ned på minus 45 grader. Derudover blæste der en en frisk vind på godt 20 knob som sænkede temperaturen til minus 60 grader i vinden. Dermed satte deltagerne ny kulderekord for flyvevåbnets årlige arktiske overlevelsesøvelse.

I løbet af foråret viser Forsvarets Mediecenter en serie indslag om øvelsen på Forsvarskanalen.