[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Arne Bach Nielsen, Air Control Wing

Inden Thomas Offersen  i 2003 gik fra optagelsesprøven i Værløse, fik han en kontrakt i hånden, der tilbød ham en fire-årig elektronikuddannelse. Kontrakten indebar en bindingsperiode på i alt seks år, men med mulighed for at hoppe fra efter ét år, hvis det viste sig, at det ikke var noget for ham.

- Nu havde jeg naturligvis gjort mig mine tanker om, hvad jeg gik ind til, men det tog mig kun fem minutter at beslutte at sige ja til kontrakten, fortæller han.

Otte måneder efter han fik sit uddannelsesbevis i hånden, stod han i Kastrup lufthavn med rygsækken fyldt til bristepunktet og var på vej til Afghanistan.

Her arbejdede han i tre måneder sammen med tre kolleger på den danske radar i Kabul.
Turen til den afghanske hovedstad har været med til at sætte hans liv i perspektiv.

- Man bliver utrolig selvstændig. Der kan mangle reservedele, og vejret kan drille det fine udstyr. Men radaren skal bare køre, så kreativitet er en god ting at have med sig, forklarer han og fortsætter:

- Det var en kæmpeoplevelse, men man savner altså tingene herhjemme og føler, man går glip af meget. Men den lette adgang til telefon, dansk tv og internet letter i det daglige.

I det daglige arbejde på Radarhoved Skagen er hans primære arbejde at vedligeholde og servicere radaren, men med  kun 19 medarbejdere ligger der også lidt forefaldende arbejde til ham.

- Det kan jeg godt li’. Der er afveksling i hverdagen, så der er ikke to uger, der ens. Jeg kan sidde i vagten, feje gårdspladsen, snuppe et mødereferat eller være med til at fælde træer.

Efter bindingsperioden på seks år har Thomas Offersen allerede besluttet, at han vil tegne 35-årskontrakt.

- Selv om min uddannelse kan bruges civilt, vil jeg gerne have en årrække i Flyvevåbnet, hvor den fleksible arbejdstid giver mig tid til familien.

(Kilde: Forsvarets Personeltjeneste)