[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af  Christian Ribergaard

Danskerne har for længst lagt deres torpedobåde op, men i Tyskland holder man stadig fast i de gamle krigsskibe. Knud Mortensen sejlede i 8 år med danske torpedobåde. Han arbejdede som telegrafist og var tit sammen med tyskerne på øvelser.
- På skibene jokede vi med, at det var en slags selvmordsbåd. For eksempel fik vi at vide, at forventet overlevelse i en krig var 24 timer og det er ikke længe, fortæller Knud Mortensen fra FMC.

Schnellboot med stort S
De tyske schnellboots som de hedder på tysk, lever op til deres navn. De er med en fart på hele 36 knob meget svære at sejle fra. Skibene har før været indsat i den store internationale Task Force 150 ved Afrikas horn og her var et af målene at bekæmpe pirater.
De tyske schnellboots er udstyret med bl.a. missiler af Exocet-klassen, en 76mm kanon for til og yderligere to styk tungemaskingeværer på 12.7mm.

Ny rolle
Hvor vi i Danmark har pensioneret vores torpedobåde, har man i Tyskland valgt en anden løsning. Klaus Randrup, som er presseofficer hos søværnets operative kommando forklarer:
- De bruger i princippet bådene til det samme som vi bruger vores flexskibe til. Altså kystnære operationer.

De fem torpedobåde og deres mobile flådestation kan ses i Århus havn i weekenden. Skibene holder åbent skib mellem klokken 14-16 lørdag den 23. februar ved Honnørkajen/Pier1.

Kilde: Søværnets Operative Kommando