Tordenskiold hjemme fra Libanon

Af Jari Nielsen

Vejrtype: jævnt kedeligt dansk sommervejr. Sådan står der på den seddel, der fører ind til broen på korvetten Peter Tordenskiold.

Det så da også ud til at holde stik, da korvetten lagde til kaj ved Flådestation Korsør i dag kl. 11, til tonerne af ”The boys are back in town” af Thin Lizzy.

Men at dømme efter smilene under paraplyerne, kunne end ikke det lunefulde danske sommervejr lægge en dæmper på glæden, da de 86 mand, der siden starten af april har deltaget i FN-missionen UNIFIL ved Libanon, vendte hjem til Danmark.

Blandt dem, der ventede spændt på kajen, var Åsa-Marie Eidenert, Anders Nielsen og Clara Eidenert. De er henholdsvis mor, far og storesøster til den 27-årige konstabel Mikael Eidenert, der har været udsendt for første gang. Han startede i Forsvaret sidste år.

- Jeg har haft det meget fint med at han været udsendt. Når man går ind i Forsvaret, så er det en del af det, at man deltager i den slags operationer, selvom man godt kan være nervøs. Men jeg har været tryg ved forholdene og vi har haft fin kontakt hele tiden. Han været flink til at sende e-mails og ringe, når det har været muligt, siger hans mor, som dog også er glad for, at missionen hører til i den mere fredelige ende.

Mikael Eidenert har været såkaldt KI’er på missionen og har således været med til at hente informationer om det libanesiske farvand i operationsområdet. Han synes, at korvettens opgave er blevet løst rigtig fornuftigt.

- Det er gået overraskende fint. Der har ikke været kriser med hjemve, siger han om turen, som han synes har været en positiv oplevelse. Selvom det har været kedeligt og stillestående i perioder, så er det de internationale missioner, som er årsagen til at Mikael har søgt ind i Forsvaret. Problemerne herhjemme er ikke alvorlige nok, som han siger.

Foreløbig kan han se frem til at holde ferie og være alene. Noget der er vanskeligt på et tætbefolket skib med fire til seks mand på hver stue.

- Jeg har savnet tid til, at man kan samle sig om egne tanker, siger konstablen, som dog alligevel regner med, at han kommer til at savne dem, han har været sammen med på Peter Tordenskiold.

Men der er én ting, han næppe kommer til at savne:

- Jeg glæder mig til at kunne gå på lokum uden at høre sidemanden grynte, siger Mikael Eidenert.

Gensynsglæden var ikke til at tage fejl af.