[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

I disse dage i Oksbøl bliver det danske hovedkvarter for NRF14 afprøvet, inden at de med danske division i spidsen kan blive godkendt til at lede den hurtige reaktionsstyrkes landtropper.
Fra d. 1. januar og frem til 30. juni er hovedkvarteret klar til med få dages varsel at rykke ud i enhver form for landmilitær operation, som NATO måtte ønske.
Hovedkvarteret er ikke permanent placeret i Danmark, men skal være klar til at blive indsat overalt i verden. Det kræver nye og fleksible rammer, og løsningen er blevet en by af containere.
- Vi kan operere i i hvert fald en meget bred vifte af forskellige klima. De nye containere her har aircondition, der netop er designet til at tage sig af både varme og kulde forhold, siger Morten Pedersen, oversergent fra hovedkvartersdelingen.

Kontor på hjul
Fra at en container køres ind på en lastbil og til, at det er et fuld funktionsdygtigt 35 kvadratmeter stort kontor, går der en time. Hovedkvarteret har over 150 lastbiler og containere til rådighed, og de kan opstilles efter reaktionsstyrkens ønsker og efter terrænets muligheder, fortæller Morten Pedersen.
Øvelsen har været i gang siden d. 22. oktober og slutter på fredag d. 6. november.