[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Selv om der var otte intense konkurrencer over tre dage mellem kadetterne fra Sverige, Finland, Norge og Danmark, faldt den endelige afgørelsen først i den sidste konkurrence lørdag eftermiddag. Og selv i denne sidste udfordring, Naval Combat Course (NCC), var det den allersidste deltager, der afgjorde, hvem der vandt sammenlagt.
Inden den sidste dags to discipliner førte Danmark med et enkelt point foran Norge. Kun disse to lande kunne på det tidspunkt vinde sammenlagt. Næstsidste diciplin var tovtrækning, som blev afviklet i flotte rammer foran Sønderborg slot. Danmark satte trumf på ved suverænt at vinde tovtrækningen. Derved kom det danske hold så 2 point foran Norge.

Det betød, at hvis Norge skulle vinde samlet, skulle de vinde sidste diciplin, og samtidig skulle Danmark holdes to pladser bagved. Det var meget tæt på at ske.
 

Klar til det altafgørende løb.

Intet var afgjort før den allersidste deltager var i mål. Den sidste svenske deltager i NCC kiksede, og så lykkedes det Danmark at kile sig ind foran Sverige, men efter Norge. Dermed var konkurrencen  afgjort. Danmark vinder samlet med ET point.