Et plaster på såret og vitaminpiller

[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Seks timer om ugen bliver et område af Camp Price omdannet til et lille Afghanistan. Kvinder i burka i lyseblå og blommefarvede nuancer, små snottede børn og mænd med turban indtager den lille gård ind til Lindenau klinikken. De er kommet for at blive behandlet for de sygdomme, som det hårde ørkenklima og det barske afghanske liv påfører dem.
-De kommer med luftvejsproblemer som ondt i halsen, ørerne og influenza. Ind i mellem kommer de også med sår, som vi behandler. Vi havde en lille pige. Hun havde en sort plet, som lægerne i Gereshk havde skåret af. Såret ville ikke hele, så de opgav hende inde på Gereshkhospitalet og sagde, at de skulle tage herud. Og så begyndte de at komme herude og få behandlet såret og få antibiotika. Nu er hendes sår helet fint, siger Tina, der er anæstesisygeplejerske på Medical Center i Camp Price og arbejder frivilligt på Lindenau klinikken sammen med sin kollega lægen Kirsten.


En lille afghansk pige er til at begynde med lidt utryg ved at skulle op på briksen. Men læge Kirsten (til venstre) og anæstesisygeplejerske Tina får hurtigt beroliget pigen og kan se, at hendes sår er helet flot op.
 
De to ser primært danske og engelske soldater i det daglige, men på Lindenau har de chancen for også at møde og behandle afghanerne. Også selvom de må erkende, at deres behandlingsmuligheder er begrænsede.
-Der er mange ting, vi ikke kan. Vi kan ikke undersøge dem grundigt, så vi er nødt til at behandle dem ud fra, hvad de fortæller. Mulighederne er begrænsede, men dem man så kan hjælpe, der har vi gjort en forskel der, siger Kirsten.



Den lille dreng har været heldig i dag. Han fik også en slikkepind, selv om det ofte er de største unger, der løber med rovet.
 
Vitaminer og p-piller
Sygepasser Jacob bliver nærmest overfaldet af de mange børn, da han kommer med en stor pose slik. Der bliver også delt små stykker legetøj og kuglepenne ud til børnene, og Jacob spiller lidt bold med et par af drengene. De voksne får et stykke sæbe, vitaminpiller og ind i mellem modermælkserstatning. En af de kvindelige patienter klager over svimmelhed og det, som hun kalder hjerneproblemer.
-Hun får vitaminer til tyve dage. Når de er brugt, skal hun ud på basaren og købe dem selv. Nogle kvinder får også p-piller. Så får de til en måned eller to. Det hjælper jo ikke rigtig noget, konstaterer Tina.


I Danmark bliver alle børn tilbudt jævnlige undersøgelser hos lægen. Sådan er det ikke i Afghanistan. Derfor gør læge Kirsten og sygeplejerske Tina gør ekstra meget ud af at undersøge børnene.

Både sygeplejersken og lægen er fuldstændig klar over, at de ikke kan behandle deres afghanske patienter efter dansk hospitalsstandard.
-Det er ligeså meget det, at vi viser, at vi gerne vil hjælpe dem. Også selv om det ind imellem kun er med creme og tandpasta. Det er ikke særligt lægefagligt, men det er medmenneskeligt at hjælpe mennesker på den måde, siger Kirsten.