[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

De danske kampflypiloter benytter lejligheden til at øve selve afvisningsmanøvren på det græske præsidentfly. De to F-16 kampfly møder flyet i luften, hvor de, hvis det var en rigtig opgave, ville fastslå flyets identitet og om nødvendigt holde det væk fra dansk luftrum. Selvom det græske fly er ganske ufarligt, er det en oplagt mulighed for piloterne til at få finpudset proceduren.

Danske militærfly er ”fjenden”
Normalt bruger piloterne Flyvevåbnets egne Challenger og C-130J Hercules fly som ”fjender”. De træner når afvisning med dem, når de alligevel er på vingerne. Egentlig kunne de også sagtens træne med almindelige civile rutefly, men for at undgå unødig uro blandt passagererne, bruger piloterne kun Flyvevåbnets egne fly eller som her VIP-flyvninger.

Afvise krænkelser af dansk luftrum
Efter 11. september 2001, har afvisningsberedskabet fået en ny dimension. Før forventede man egentlig kun krænkelser fra militære fly, men nu er der også risiko for kaprede civile fly.

Støtte til fly i fare
En af afvisningsberedskabets største opgaver i dag er at støtte fly i nød. Det foregår blandt andet ved, at F-16 kampflyene møder fly i nød og undersøger flyet udefra. Det drejer sig oftest om problemer med landingsstel.

Kilde: Flyvevåbnet