[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

For garderne i Den Kongelige Livgardes vagtkompagni er det en helt særlig oplevelse, når de ved sjældne lejligheder trækker i rød galla. Forsvarsmagasinet var med, da garderne gjorde sig klar til parade gennem København på Dronningens fødselsdag.

Danske soldater i Helmand har drevet taleban-oprørerne ud af byen Barackzai. Men de lokale afghanere frygter, at oprørerne vender tilbage, og det er der god grund til. For når valmuemarkerne blomstrer, er det nemlig svært at holde taleban væk - for opium betyder penge.

Og så skal vi med 80 civile på en eventyrlig flyvetur. De donerede næsten en halv million til Afrika ved DR's store Danmarksindsamling i januar. Men de vidste til gengæld også, at de skulle have noget til gengæld - en flyvetur i en af Forsvarets Hercules-fly.

Se med på tirsdag, når dk4 sender Forsvarsmagasinet kl. 22.00.