[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Flere hundrede veteraner, kommandoer fra De Blå Baretter og Den Kongelige Livgarde samt Forsvarschefen fejrer fredag den internationale FN fredsbevarende soldats dag på Kastellet i København. Dagen markeres over hele verden, og er en hyldest til de mere end 750.000 mænd og kvinder, der i årenes løb har været udsendt som FN soldater. Den 29. maj er årsdagen for oprettelsen af FNs første fredsbevarende mission, UNTSO, der blev oprettet i Mellemøsten den 29. maj 1948. De fredsbevarende soldaters dag er blevet fejret siden 2003.

På Kastellet begynder dagen klokken 14, hvor Forsvarschefen inspicerer paraden og holder en kort tale for veteranerne. Derefter nedlægges der kranse og til sidste uddeles veteranforeningen De nordiske blå baretters æresmedalje til værdige modtagere. Medaljen uddeles i år til et dansk medlem af De Blå Baretter, der har spillet en nøglerolle i arbejdet for at Danmark fra efteråret indfører en helt ny flagdag for soldater. Den nye flagdag er den 5. september og markeres første gang til efteråret. Senere på efteråret er København vært for den 26. generalforsamling i veteranernes verdensorganisation.

De fredsbevarende soldaters dag afsluttes med en reception på Kastellet.