[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Når krybben er tom, bides hestene, sådan lyder et gammelt ordsprog. Og måske er der et gran af sandhed i det i Kosovo. Forsvarschefen har udtalt, at det er en kendt problematik, at militære styrker ikke kun sikrer fred men i nogle tilfælde også bidrager væsentligt til et lands økonomi. Det kan umiddelbart ligne et klassisk catch 22, hvor soldaternes tilstedeværelse på en gang udgør en stor del af økonomien, men samtidig er årsagen til manglende interesse fra udenlandske investorer.

En massiv arbejdsløshed og en lige så udbredt kriminalitet er heller ikke de mest gunstige vilkår for hverken fred eller økonomisk vækst. Konsulent i DI – organisation for erhvervslivet, Trygve Ilkjær arbejder med capacity building i Serbien. Det handler om at opbygge et politisk økonomisk attraktivt miljø for udenlandske investorer. Han fortæller, hvilke grundlæggende faktorer, der skal være i orden, før de første kim til en blomstrende økonomi kan sås i et land, som er lagt gold efter flere års uroligheder.

- Investorer kigger typisk på, at der skal være politisk og økonomisk stabilitet, og det ser ikke så godt ud for Kosovo lige nu. Hvis NATO erklærer landet for så sikkert og stabilt, at KFOR-styrkerne kunne trække sig helt ud, vil det heller ikke være ensbetydende med, at internationale investorer straks strømmer til. De vil typisk afvente situationen i et halvt til et helt år, for at se om freden holder, siger han.

Kosovo er en økonomisk belastning
I den politiske og økonomiske stabilitet ligger selvsagt også, at kriminalitet og korruption skal bekæmpes. Det er også et fundamentalt krav for udenlandske investorer, at Kosovo har klare nationale grænser, som især også anerkendes af Serbien. Og det vil ifølge Trygve Ilkjær også komme Serbien til gavn.

- Der er ingen tvivl om, at det ligger i den serbiske selvbevidsthed, at Kosovo er en del af Serbien, men kosovoserberne mener det nok i højere grad end de serbere, jeg taler med. De er ikke partout voldsomt interesserede i, at Kosovo skal være en del af Serbien, fordi det vil lægge Serbien økonomisk til last. Det vil blive den fattigste og mest uproduktive del af Serbien.

Han ser dog også nogle fordele i Kosovo.

- Kosovo er ganske vist ret bjergrig i modsætning til Serbien men har på det flade landkort en attraktiv placering i forhold til transport og distribution. Der vil også være komparative fordele i eksempelvis lave lønninger.

Ingen fristat
Det ville dog ikke være nok for Kosovo at blive helt og holdent anerkendt som en selvstændig stat. Der skal også helst et EU-medlemskab til.

- At være EU-medlemsland giver en blåstempling og virker næsten som en certificering af et stabilt politisk miljø. Og så er der også fordele i forhold til transaktionsomkostningerne, som vil falde til næsten nul, fordi man ikke skal udfylde en masse dokumenter, siger Trygve Ilkjær.

Han tilføjer, at det ikke kun er vigtigt for Kosovo, men at alle andre EU-lande også har en interesse i at forhindre, at området udvikler sig til en slags fristat, hvor tvivlsomme virksomheder har frit lejde til at forurene og drive lyssky forretninger.