Navne valgt til nye fregatter

Forsvarets Materieltjeneste har allerede nu offentliggjort navnene på de tre fregatter der er ved at blive bygget. Arbejdet på den første fregat skrider godt frem. Den 12 marts lægges kølen på den anden fregat, og den tredie forventes køllagt 17. december i år.

Den første fregat får navnet Ivar Huitfeldt og skrognummer F361.

Den nye fregatklasse får dermed også navn efter Ivar Huitfeldt.

Ivar Huitfeldt var chef for linieskibet Dannebrog. Den 4. oktober 1710 blev den danske flåde blev angrebet af svenskerne, mens den lå for anker i Køge Bugt. Tættest på svenskerne lå linieskibet Dannebrog med admiral Huitfeldt som chef. Efter hastigt at have lettet anker indledte Dannebrog kampen. Huitfeldts snarrådighed skaffede den danske flåde den nødvendige tid til at komme i en fornuftig position til det efterfølgende slag. Da man affyrede bredsider med kanonerne imod vinden, antændte ilden fra disse bredsider rigningen. Istedet for at trække sig ud af kampen, og derved bringe forvirring i den danske slagorden, valgte Huitfeldt at holde sin position. Derved blev det umuligt at bekæmpe branden ombord, og kort efter nåede ilden krudtkamrene og Dannebrog sprang i luften.
Kun 9 af den 550 mand store besætning overlevede. Liget af Huitfeldt blev fundet en måned efter slaget, kun genkendt på en ringfinger.

Den anden fregat får navnet Peter Willemoes og skrognummeret F362.

Peter Willemoes når på trods af sit korte liv at gøre sig bemærket hele tre gange i den danske søkrigshistorie. 2. april 1801 i slaget på Reden, kæmper han som 18 årig chef for Flådebatteri nr. 1 med 24 kanoner direkte overfor flere engelske linieskibe. Han vinder udødelig hæder ved at kæmpe videre langt ud over hvad der normalt kræves. Anden gang Peter Willemoes gør sig bemærket, er som kommandant på Langeland. Her organiserer og leder han i vinteren 1807-1808 arbejdet med om natten at færge soldater over, det af englænderne velbevogtede farvand, til Lolland. Endelig er Peter Willemoes som officer ombord på linieskibet Prins Christian Frederik med ved slaget på Sjællands Odde 22 marts 1808. Her mister Willemoes livet i et heftigt slag med flere engelske linieskibe. Han er på det tidspunkt bare 25 år gammel.

Den tredie fregat får navnet Niels Juel og skrognummeret F363.

Niels Juel er vel efter Tordenskiold Danmarks største søhelt. Under Københavns belejring 1659 fik Niels Juel ansvaret for søværnet hvor han udmærkede sig. Under den Skånske Krig stod Niels Juel i spidsen for den danske flåde, der erobrede Gotland i 1676. Hans største bedrift var sejren over en overlegen svensk flåde i søslaget i Køge Bugt den 1. juli 1677.

De tre nye fregatter skal erstatte korvetterne af Niels Juel klassen og vil styrke søværnets muligheder for at deltage i internationale operationer.