[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Inspektionsskibet Hvidbjørnen og det nye inspektionsfartøj Ejnar Mikkelsen nåede næsten frem til Hans Ø, da de under en sejlads ved nordvestkysten af Grønland, som de første nogensinde sejlede langs Humboldt Gletcheren i Peabody Bay.

Sejladsen højt mod nord var bestilt af Grønlands Kommando. Det er Grønlands Kommando, der har ansvaret for at koordinere redningskationer, hvis civile skibe kommer i problemer i de isfyldte farvande, og derfor er det vigtigt at vide, hvor der kan sejles. Hvidbjørnen er udstyret med en computer, som under sejladsen lagrer alle data om farvandet, så andre skibe senere vil kunne sejle i det samme spor.

At søværnet med stor sandsynlighed kommer til at koordinere redningsaktioner i polarområdet inden for overskuelig fremtid, blev illustreret ved, at de to danske flådefartøjer under deres pionersejlads mødte et ti meter langt lystfartøj med fem personer ombord.
- Det er noget nyt, at man i så små både sejler op i pakisen. Det er problematisk, fordi man risikerer, at vinden i løbet af kort tid vender, så man bliver fanget af pakisen. Man skal vide, hvad man gør, siger kontreadmiral Henrik Kudsk, som er chef for Grønlands Kommando.

Se også et indslag om en redningsøvelse med deltagelse af de to danske flådefartøjer og personel fra Thule Airbase.