[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Sikkerheden omkring MOB Price varetages af danske styrker og af lokale afganske sikkerhedsfolk.
Det er lokale afghanere, der sikrer det ydre område. Der er vagtinstallationer og afghanske sikkerhedsvagter, der overvåger og imødegår eventuelle angreb på MOB Price. Danske inspektioner kontrollerer, at denne sikkerhed er i orden.

- Det vigtigste er, at det er muligt at overvåge hele området udenfor Price således, at der ikke kan lægges vejsidebomber uset, siger operationsofficer kaptajn Bartold fra den danske styrke.

En ny kontrol viser da også, at der er godt styr på de checkpoints, der er besat lokalt, og at det ser fornuftigt ud.

Fakta
Main Operation Base - MOB Price er hovedkvarteret for den danske kampgruppe,
Danish Battle Group. Price er placeret lige i nærheden af byen Gereshk i Helmandprovinsen.
Også CIMIC-enheden, der kigger på mulige genopbygningsopgaver og varetager koordinationen
mellem civile og militære myndigheder, er placeret i Price.