[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Nu kan soldater, der har været eller er udsendt til Afghanistan vinde en camcorder – et avanceret videokamera. Hvis du har adgang til et videokamera og på tre minutter kan fortælle, hvorfor du synes, at det arbejde, som soldaterne udfører i Afghanistan, er vigtigt, så kan det være, at du vinder camcorderen.

Meningen med konkurrencen er at få et bud på, hvorfor det nytter at være i Afghanistan, fra de mennesker, der er tættest på – de udsendte. Den sidste chance for at indsende videomaterialet er den 31. august 2009.

Hvis dit engelske ordforråd er lidt rustent, kan du sagtens indsende videoen på dansk. Det eneste sproglige kriterium for konkurrencen er, at videoen er på et sprog, der bliver talt indenfor NATO. Men det kan være en fordel at sætte engelske undertekster på videoen, for jo flere mennesker, der forstår din video, des større er chancen for at få deres stemme.

Læs mere om konkurrencen her

Konkurrencen er sponsoreret af Joint Forces Command Headquarters for SHAPE (Supreme Headquarters, Allied Powers Europe)