[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Finaledagen på årets Nijmegen march blev, som sædvanlig, omdannet til én stor folkefest for de 36.000 deltagere der var tilbage.
Selvom om der var masser af trætte ben og fødder var begejstringen og glæden ved at have gennemført marchen alligevel stor.
- Jeg var lidt presset her på sidstedagen, men når man så ser alle de mennesker, der står ude på vejene for hylde én og al det fest der er, bliver man næsten båret i mål, konstatede førstegangsdeltageren Sissel-Björk Johansson fra Opklaringsbataljonen på Bornholm.

Og det var specielt på Nijmegens hovedstrøg, Skt.Annastraat, at der ventede deltagerne en overdådig hyldest. Her blev deltagerne tiljublet og overdænget med blomster og kys i bedste sejrsstemning fra antikkens Rom.
Af samme grund er gaden i dagens anledning omdøbt til Via Gladiola.

Årets Nijmegen er overstået. 445 danske militærfolk stillede til start, hvoraf 435 gennemførte. De er sikkert alle klar igen næste år, når starten går til den 95.udgave af Nijmegen marchen.


Se finalen i årets march på forsvarskanalen.dk