[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Udnævnelsen finder sted på dagen, hvor Søværnet markerer sit 500-års jubilæum.
 
Kronprinsen vil efter sin udnævnelse fortsat være tilknyttet Forsvarsakademiet.
 
 
Kronprinsens militære karriere
Kronprinsens militære uddannelse begyndte i 1986 som rekrut ved Den Kongelige Livgarde.
I 1988 blev Kronprinsen udnævnt som løjtnant af reserven, hvorefter Kronprinsen blev udnævnt til delingsfører ved Gardehusarregimentet.
I 1989 blev Kronprinsen udnævnt til premierløjtnant af reserven.
Kronprinsen fuldførte frømandsuddannelsen ved søværnets frømandskorps i 1995.
Samme år blev Kronprinsen udnævnt til premierløjtnant af reserven i Søværnet og i 1997 udnævnt til kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet.
I 1997 blev Kronprinsen også kaptajn af reserven i Hæren og i 2000 kaptajn af reserven i Flyvevåbnet.
I perioden 2001 og 2002 gennemgik Kronprinsen videreuddannelsestrin II for ledere ved Forsvarsakademiet.
Kronprinsen blev i 2002 major af reserven i Hæren og Flyvevåbnet samt orlogskaptajn i Søværnet. Kronprinsen er stadig aktiv i forsvaret og var i perioden 2002-2003 sagsbehandler ved forsvarskommandoen og fra 2003 lærer ved Forsvarsakademiet, Institut for Strategi.
I april 2004 blev Kronprinsen udnævnt til kommandørkaptajn i Søværnet, oberstløjtnant i Hæren og oberstløjtnant i Flyvevåbnet.