[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Karen Dahlin

Den littauiske forsvarschef, generalmajor Arvydas Procius, har de seneste dage været igennem et tætpakket program under sit besøg i Danmark.

Hans primære formål med besøget var at møde forsvarschef, general Knud Bartels, for at diskutere samarbejdet mellem Danmark og Litauen. Men han var også en tur til Danske Division i Haderslev, hvor han mødtes med de litauiske soldater, der indgår i NATO Response Force, NRF 14. Det er alliancens hurtige udrykningsstyre, der inden for få dage kan indsættes til lands, til vands og i luften over alt i verden.

I anledning af 70-årsdagen for Tysklands besættelse af Danmark blev Arvydas Pocius briefet om hændelserne i Haderslev den 9. april 1940 med deltagelse af veteraner fra den gang. Elleve soldater og tre gendarmere mistede livet under kampene i Sønderjylland.

Den litauiske forsvarschef flyver hjem i dag.