[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

I forsvarsforliget 2005-2009 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en undersøgelse af udsendte soldaters indstilling til missionen, lokalbefolkningen og uddannelsen til stressfyldte opgaver. Målet var at vurdere, om den forberedende uddannelse er tilstrækkelig.

Undersøgelsen blev gennemført af Forsvarsakademiet i 2008 blandt soldater på hold KFOR 18 (Kosovo) og Hold ISAF 5 (Afghanistan).

Uddannelse har indflydelse på oplevelse og korpsånd
Soldaterne blev spurgt fem måneder inde i deres ophold i missionsområdet og resultatet viser, at soldaterne i nogen grad er tilfredse med uddannelsen og at uddannelsen i misisonsområdets sprog og kultur kun i mindre grad har givet grundlag for at løse opgaverne i missionsområdet. Dertil skal siges, at en tilsvarende norsk undersøgelse viser, at der i løbet af udsendelsesperioden vil ske en stigning i utilfredsheden med den træning, soldaterne fik forud for udsendelsen. Jo mere kendskab man får til forholdene, jo flere mangler ser man i uddannelsen.

Undersøgelsen viser også, at jo mere tilfredse soldaterne er med den modtagne uddannelse, jo mere synes de, at de gør en positiv forskel i missionsområdet. Ligeledes er der en positiv sammenhæng mellem tilfredsheden med den modtagne uddannelse i missionsområdets sprog og kultur, samt uddannelsen efter ankomst til missionsområdet og opfattelsen af, at det er vigtigt at møde lokalbefolkningen med respekt. 

Konklusionerne tyder således på, at den forberedende uddannelse bidrager til,
• at soldaterne oplever, at de gør en positiv forskel,
• at soldaterne vægter helheden – dvs. enheden og holdet – hvorved der skabes team spirit og korpsånd om en fælles meningsfuld opgaveløsning, og hvor enhedens og soldaternes identitet og sammenhold ikke er baseret på negative relationer til fx lokalbefolkningen eller andre.

Rapporten kan læses her