[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

B.T. bringer i dag en historie om, at et ansat i forsvaret har kigget på børneporno fra en computer i arbejdstiden. Den pågældende blev i 2009 sigtet af Forsvarets Auditørkorps og efterfølgende idømt en bøde.

Forsvaret tager afstand fra den slags handlinger, som på ingen måde er forenelige med forsvarets værdier.

Forsvaret er i gang med at etablere et filter-system, der skal forhindre at noget lignende kan ske igen. På langt hovedparten af forsvaret computere med adgang til internettet er der installeret filtre, som blokerer for adgang til børneporno og lignende ulovligt indhold. Disse filtre er etableret på alle forsvaret koncernfælles arbejdspladser. En mindre del af forsvarets internetforbindelser er dog anskaffet lokalt, og der kan være nogle af disse forbindelser, hvor der ikke er etableret filtre.

Forsvaret har siden 2009 været i gang med at centralisere internetdriften. Det betyder, at de lokale internetforbindelser også vil blive lagt over på forsvarets fælles internetforbindelse. Det vil sikre det samme høje sikkerhedsniveau på de fleste computere i forsvaret.

Indtil centraliseringen er færdig, har myndigheder i forsvaret, der anvender lokalt anskaffede internetforbindelser, mulighed for at flytte deres forbindelse over på en fælles løsning, hvor der er etableret filtre.