[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter

Han har ingen borgmesterkæde. Til gengæld aflader han sin Kalashnikov, inden han går ind i lejren. En borgmester i Afghanistan fremtræder naturligvis ikke som en dansk en af slagsen. Men han er absolut ikke en mindre vigtig person i lokalsamfundet end en borgmester i Danmark. Derfor får bormesteren eller malikken, som borgmesterembedet hedder i Helmand, også særlig opmærksomhed, når han kommer på besøg i Rahim-lejren.
- Han er den vigtigste person, og hvis du ikke respekterer ham som malik, så kan du tabe hele byen, forklarer Peter, der er CIMIC-officer og en af de danske soldater, der mest direkte arbejder sammen med de lokale.

Se indslaget om mødet med borgmesteren fra Rahim på forsvarskanalen.