[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Christian Reinhold, Forsvarets Mediecenter

TV2 sender for tiden anden sæson af 'BS og basserne'. I denne sæson følger man 12 unge piger, der drømmer om at komme ind forsvaret. For at bestå optagelsesprøverne skal pigerne smide adskillige kilo og komme i meget bedre form. I aftenens udgave af 'BS og basserne' begynder resultaterne af BS' indsats at vise sig, men der er stadig lang vej igen.

Programmerne ses af cirka 800.000 danskere, og det er i følge TV2-redaktør Jes Scrøder et fremragende seertal.
- Grunden til at programmet er så populært er at bag den lille, enkle historie, der gemmer sig en langt større historie. Den handler ikke kun om 12 piger, der er ved at tabe sig og komme i bedre form, men derimod om 12 unge mennesker, der kæmper for at skabe sig det gode liv, vurderer Jes Scrøder.

Derfor har programmerne da også fået det sigende 'bon mot': Et godt liv skal man kæmpe for!