[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af presseofficer på ISAF hold 10 Mette Vosgerau

Der var kransekage, men boblerne var naturligvis uden alkohol, da de danske soldater i Helmand fejrede det nye år.

Da klokken slog 12 slag afghansk tid – tre en halv time før vi fejrede nytåret hjemme i Danmark – blev storskærmen taget i brug for at vise Rådhusklokkerne i København i en optaget udgave.


Kontaktofficer Peter varmer op til nytårsaften. Champagnen er anturligvis alkoholfri.

- Vi har lagt rigtig mange kræfter i julen hernede, til gengæld bliver nytåret stille og roligt, siger velfærdsofficeren Peter, der understregede, at der både ville være serpentiner og horn at trutte i.

De lokale afghanere følger den persiske kalender og fejrer først nytår i marts.