[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Holdet (UNIFIL Hold 5) har været udsendt siden august 2011 og skulle oprindeligt have været hjemme til februar 2012, men Folketinget besluttede at lukke den danske deltagelse i missionen ned med udgangen af november 2011.

Soldaterne går march gennem Aalborg torsdag den 8. december fra kl. 11.30-12.00.

Marchen begynder fra Vesterå og går via Bispensgade – Østerågade – Boulevarden – Danmarksgade – Prinsensgade - Vesterbro og ender ved Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Efter marchen er der parade med efterfølgende reception på Aalborg Kaserner kl. 13.45-15.30. Her deltager forsvarsminister Nick Hækkerup og forsvarschef Knud Bartels.

Kilde: Trænregimentet.