[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Henriette Bech Forsvarets Hovedredaktion

For 22. gang afholdt Hærens Kampskole Åben Hede for publikum.

- Vi er her, fordi vi gerne vil præsentere de køretøjer, som vi bruger. Når offentligheden ser billeder fra Afghanistan, så kan de genkende dem. Vi vil gerne præsentere det materiel, vi har. Man kan kalde det en charmeoffensiv fra forsvarets side. Vi afholder det på vestkysten i Oksbøl, hvor der er mange besøgende og turister. Det er en stor turistattraktion, siger seniorsergent Michael Andersen fra Hærens Kampskole.

Det blev en kampdemonstration med skarpskydende soldater, kampvogne og en kanon helt tilbage fra 1800-tallet. Derudover var der også en udstilling af op til 35 forskellige køretøjer.