[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Hovedredaktion




Gerda IV hedder fyrets livline til fastlandet. Fiskekutteren forsyner de tre mand, som identificerer de forbipasserende skibe for Søværnets Operative Kommando. I otte dage ad gangen skiftes de til at være på vagt på det lille fyr ude i Øresund.

Udsigten fra fyret.



BRITANICA HAV sejler forbi Drogden Fyr.

Drogden er en af forsvarets fem kystudkigsstationer, der er ved få installeret et nyt og bedre computerprogram til at genkende skibe i danske farvande.
- Det betyder rigtigt meget at det nye system indeholder billeder af skibene. Så bliver det nemmere at genkende de skibe, der sejler på lang afstand. Det bliver rigtig godt, siger stationsleder Niels Peter Junker fra kystudkigstationen på Kegnæs. Han og hans kolleger glæder sig til at lære det nye program Maritine Domain Awareness bedre at kende. Programmet, der leverer oplysningerne, bruges allerede af SOKs operationsrum og SOKs to marineovervågninscentre i Frederikshavn og på Bornholm.