[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Flagdagen den 5.september bliver markeret flere steder i landet for at udtrykke anerkendelse for den indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.  

Flagdagen vil blive markeret mange steder i landet med parader, taler og kransenedlægning. På Kastellet i København højtideligholdes Flagdagen af det officielle Danmark med deltagelse af Kronprinseparret, Folketinget og Forsvaret med flere. Dagen begynder ved Livgardens Kaserne med taler og parade med deltagelse af ISAF hold 13 som netop er kommet hjem fra Afghanistan. Hold 13 vil marchere gennem København. På vej til Kastellet vil der være parade både på Rådhuspladsen og på Christiansborg Slotsplads. Deltagere uden invitation er også velkomne til at overvære kransenedlægning på Kastellet ved det Nationale Monument.


 
Danmarks flagdag blev indstiftet af Folketinget og gennemført for første gang den 5. september 2009.

Se information om Flagdagen her