[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Thomas Jerichow Forsvarets hovedredaktion

De 13 ankommer til Sydsudan i løbet af de næste 4 måneder således, at den første lander midt i juli og den sidste til oktober. Danskerne skal indgå i den 7000 mand store UNMISS mission, hvis opgave er at støtte Sydsudan i opbygningen af det nye land.

-Vi har haft et godt forberedelsesforløb med både praktisk uddannelse og briefinger om situationen i området, fortæller Jørgen Clasen, der som ÆDO (ældste danske officer) får det administrative ansvar for danskerne, men ikke nødvendigvis den daglige ledelse.

De fleste af danskerne skal arbejde i UNMISS staben, der ligger i byen Juba. Enkelte skal stationeres ude i landet.